Om mig

Finn Lorenzen – Energicirklen
Jeg elsker livet og bliver hele tiden beriget med oplevelser, der udvikler mig. I dag er mit liv fyldt med glæde, energi og mening – men sådan har det ikke altid været.
I starten af 1990’erne stod jeg et meget mørkt sted. Min barndom havde været præget af mobning og skoleudfordringer, og på et tidspunkt mistede jeg lysten til livet. Jeg var tæt på at give op.
Men lige den dag, hvor jeg havde truffet min beslutning, skete noget afgørende: Bilen ville ikke starte. Jeg stoppede op og lyttede til en indre stemme, der ændrede mit syn på livet. Kort tid efter begyndte jeg i behandling hos en healer, og det blev vendepunktet. Mit liv ændrede sig gradvist i en positiv retning – og det har det gjort lige siden.
I dag arbejder jeg med healing, massage og energi. Mit mål er at hjælpe dig med at finde glæden, roen og kærligheden til livet – på din egen måde.
Min vej tilbage til livet
Min rejse startede med et ønske om at få det bedre – og jeg blev reddet i sidste øjeblik. Healing og massage blev afgørende redskaber i min udvikling.
Jeg gennemførte et 10-årigt lære- og samarbejdsforløb hos Kaj Marcussen, hvor jeg lærte massage, healing og arbejdet med den åndelige verden.
Siden har jeg videreuddannet mig inden for:
Massage og intuitiv massage
Triggerpoint- og bindevævsmassage
Reiki, Arolo- og lys-healing
Rygsøjlebehandling via massage
Clairvoyance og åndelig kontakt
Familie
Jeg er far til to voksne sønner, Jonas (tømrer) og Kasper (robotingeniør). Begge har en positiv tilgang til livet og nyder det fuldt ud.
Min interesse for energi begyndte tidligt
Allerede som barn havde jeg en stærk fornemmelse for energi. Jeg kunne se auraer og mærke energier – især i naturen. Længe troede jeg, at alle oplevede verden på samme måde, men fandt senere ud af, at det var en særlig evne, jeg havde.
✨ Avis artikler fra Sønderborg ugeavis, november 2020 ✨
Selvmordsforsøg gik i vasken – bilen ville ikke starte
Englene fortæller mig hvad jeg skal gøre
✨ Avis artikler fra Gråsten Avis, maj 2021 ✨
Book din tid i dag – og mærk forskellen allerede fra første behandling.

Derfor vælger mine kunder mig

