Jeg har deltaget i Energicirklens Energi- og Engle Healer uddannelse modul 1.
Tidliger har jeg arbejdet med healing på begynder niveau, og har haft et ønske om at få mere viden og flere redskaber om healing samt mulighed for personlige udvikling.
Ud over at der fra første sekund var en positiv stemning og høj/god energi blandt deltagerne, så skabte såvel rammerne som Finn og hans assistent et positivt og trygt læringsmiljø.
Vi var en deltagerskare med meget forskellig baggrund og erfaringsniveau inden for healing og energiarbejde, og denne forskellighed og alles konstruktive, hjælpsomme og positive tilgang og samarbejde var med til at skabe en weekend, der for mig både bød på personlig proces og udvikling samt masser af læring – og godt humør!
Under hele læringsprocessen var det min (og ved fælles evaluering også de andres) oplevelse, at Finn stod som en klippe ved vores side med sin solide erfaring, høje kompetenceniveau, gode humør og positive tilgang - og guidede og støttede os til hver især at få det bedste udbytte.
Efter kurset er jeg med det samme gået i gang med at øve de teknikker, som Finn præsenterede, og for mig har der været en mærkbar forskel – både i form af at føle mere ro i mig selv og i udførelsen af behandlingen samt tillid til min proces samt en lethed og tryghed i at have fået mange brugbare værktøjer i værktøjskassen.
Nu venter jeg bare på, at jeg kan melde mig til næste modul – for det er helt sikkert, at jeg skal med! 😊
Jeg kan derfor kun give Finn og kurset mine bedste anbefalinger, hvis man med åben tilgang ønsker at få udvidet sin horisont på engle- og energi healing.